Godt & Blandet, Velbehag

Ramt af mørket….

Dagene er mere mørke nu end de er lyse. Og det er som om, at kroppen går lidt i hi, eller i en form for “slumretilstand”.
Her mærkes mørket også på gårdens dyr, hundene sover længe og vil helst ikke ud når det er mørkt og småregner ved en 6-tiden. Hestene bruger dagen på at tygge wrap og stå ude og glo (I hvad de synes er fantastisk vejr). Bierne er indevinteret I et magasin og affodret indtil de igen kan finde deres føde selv.
Ja og hønsene vil helst være inde i deres lille hus, i det tørre savmuld, hvor de kan ligge og rulle sig og gå tidligt i seng (på pind). Så snart mørket begynder at nærme sig, så ligger de færre æg, så derfor får de lysterapi (og ja du læste rigtigt!). De har lys fra kl.6-19 hver eneste dag, det betyder, at selvom det normalt betyder nedgang i deres ægproduktion, ja så får vi stadig æg. Det er vel en slags kobe-høns (hvis de overhovedet findes), for de hører også musik, når Sørens radio banker derud af og han trommer i takt 🙂

høns

Ligesom hønsene, kan det også mærkes på min krop, at det er blevet mørkere. De lange varme sommeraftener, hvor jeg tilbringer tiden udenfor, er nu afløst med et pres om, at nå Alt inden det bliver mørkt.
Min krop er ligesom også gået lidt i dvale, især tidligt om morgenen, selvom jeg faktisk er A-menneske og plejer at være frisk (på den irriterende overdrevet måde). Det er derfor vigtigt for mig, at holde min krop frisk og vågen… (WHAT TO DO…!???)

Og præcis dette emne kom jeg til, at tale med min gode ven Steen (som ejer punkt1 I Kalundborg). Jeg havde jo I sommers fornøjelsen af Steen, da jeg juicede ham og hans ansatte 1 uge efter bogen Den Fedeste Juicekur. Her var Steen hver dag tidligere oppe end han plejede og tog til morgentræning inden han kl.7 mødte på job. Men nu har årstidens mørke også sit tag I Steen. Vi blev enige om, at vi begge måtte prøve nogle alternativer for, at vende lidt om på mørke/lys og skrue op for energien (ligesom hønsene hjemme I stalden).

Få dage efter ringede Steen og bad mig kigge forbi punkt1 butikken efter job. Da jeg nåede derud var det mørkt, men det skulle vise sig, at det ikke kun var lamperne i loftet der lyste butikken op, men en hel masse lysterapilamper som Steen havde tændt!
Nu ville Steen få mig ud af min vinterdvale og give min krop et boost igennem lyset.
Jeg vil være ærlig fortælle jer, at jeg synes det var en smule sjovt (og lidt hokus pokus) da han lovede mig, at jeg med den lille lampe (på størrelse med en ipad) skulle kunne give mig mere energi og gøre min hjerne frisk morgen og aften, troede jeg IKKE på ham.

lys

Jeg gik straks hjem og læste en masse om lysterapi og fandt hurtigt ud af, at min lille lampe lyste med 10.000 LUX (og det er MEGET). Efter flere artikler på nettet, om folk der fortalte om de ændringer som lysterapien havde givet dem og en masse forskning, besluttede jeg og give LYSET en chance (selvom jeg Stadig fandt det komisk og sidde foran en lille lampe….)

I mandags var det 3 uger siden jeg var startet med lyset. En lang dag ventede forude og det skulle vise sig, at Jeg ikke var den eneste der synes lyset havde en virkning.
Jeg var til et oplæg på Høng erhvervsskole med deres eksterne psykiater Mie Bonde, som omhandlede unges liv med stoffer. For mig et ret så spændende oplæg, da jeg arbejder som pædagog med forebyggelse i forhold til stoffer mm.
Det oplæg gav mig mere evidens i forhold til lysterapi. Mie fortalte meget om hvordan hjernes melatonin dæmpes af lyset og hvordan dette kunne medvirke til, at børn, unge og voksne med udfordringer som ADHD, angst og depression, kunne få det nemmere i deres hverdag. Lysterapien gør nemlig, at det dæmper dannelsen af melatonin fra knoglekirtlen, et “søsterorgan” til hypofysen som sidder i hjernen. Det medvirker i praksis til, at kroppen har lettere ved at falde til ro/ sove og ved at vågne op. Mange unge med ADHD får enten melatonin I pilleform, andet sovefremmende eller vælger at ryge hash fordi det giver dem ro.

Så Steen havde ret… Nu kører jeg klart videre med lyset, det virker sq for mig!!! og nu vil jeg slå et slag for, at de børn/ unge jeg møder i min hverdag som har problemer med deres søvn, angst, depression mm skal introduceres til lysterapien.
Nåhhrrr ja også vil jeg ønske mig et Philips wake-up light HF3520/01 (vækkeur) af Julemanden 🙂 (håber du læser med! ho ho ho…)

lysterapi philips

 

 

Forrige indlæg Næste indlæg

Du vil muligvis også kunne lide

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar