Juicekur

Juicedag nr.2 (tirsdag)

Så er der frugt i lange baner… Hånden på hjertet, så havde jeg vist lidt undervurderet hvordan det ville være, at forberede 4 store kasser frugt på egen hånd. Så det var sq godt, at Mette valgte at møde ind tirsdag morgen kl.6 sammen med mig (og nej det var ikke gået uden hende…).

Steen var tidligt på den, han havde mandag aften gået en tur på 6km. Ja kom ikke og sig, at de mænd ikke går op i dette. Også havde han valgt, at morgentræne kl.6-7!

Vi startede med at skære og presse og klokken 7 startede de første med at komme forbi og afhente deres drikke (der er et par eksterne som juicer med).

Alle var glade og virkede tilfredse med gårdagens juicer, ja lige borset fra en af kaffedrikkerne, havde haft en slem nat med opkast. Nu begyndte juicen sit indtog og sin udrensning. Lidt svært at skulle fortælle en som har været syg hele natten, at det er en Helt normal reaktion fra kroppen, når den afgifter (men sorry sådan er det altså…) Vi talte også lige om, at det var vigtigt, at drikke en masse og jo mere man faktisk drak i løbet af en dag, jo mere kunne man tabe sig!!

Alle røg på vægten IGEN! Noget smilende, da de alle opdagede, at de hver især havde tabt sig på kun et døgn. Det samlede vægttab var 14,2 kg! Nogen havde selvfølgelig tabt mere end andre 600gr- 3kg.
Det var sq godt gået og nu var kampen i gang og alle var motiveret.

Paw og Mads (de to yngste i punkt1) skulle tirsdag aften til fodbold og var begge bange for, at de ikke skulle få nok mad, blive mætte efter kampen. Så vi aftalte at de fik loppefrøskaller (HUSK) i deres drikkedunke.

Steen og Søren som ellers drikker (MEGET) kaffe i løbet af dagen. Da jeg spurgte dem, svarede de smilende, at hvis de skulle være ærlige så blev det nok 2 kander hver! Lidt af en sjat.., huskede nu hinanden på at drikke vand. Hyggeligt at mødes ved vandautomaten (og nej saftevandet rørte de skam ikke!)

søren og sten

I frokoststuen kom et par kunder forbi, de skulle lige se maskinen og høre nærmere om kuren.
Sjovt, hvordan juicekuren kan få Alle op af stolene og give dem lyst til at prøve. En af de damer der besøgte os i køkkenet, ville gerne vide hvorfor at hun skulle investere i en slowjuicer. Så vi tog en lang snak og gennemgik saftcentrifugen vs. slowjuiceren, hvordan vitaminerne kan holde sig op til 72timer,  kørte et æble igennem begge og så saftforskellen/ pulpforskellen (slowjuiceren vandt STORT).
Efter 30min snak, takkede damen af og fortalte, at nu skulle hun hjem og juice! Så hun købte en panasonicSlowjuicer af Jesper i butikken.

Poul og Peter kom stolt hjem fra deres lange dag i lastbilen og fortalte hvordan de igennem hele dagen havde takket nej, til iskolde sodavand, hjemmelavet mazarinkage, nødder mm. De synes begge, at dette var noget af en overvindelse, eftersom de Aldrig takkede nej til en kold sodavand på en varm dag, eller et stykke lækkert hjemmebagt kage. De fik selvfølgelig anerkendelse og ros for at modstå fristelsen, megaaa flot!

Dagen var fyldt af Smil, grin, lidt sultne maver og høj forventning til næste dags vægttab.

Endnu et bevis for at juice er for ALLE og Rigtige mænd.

 

 

Forrige indlæg Næste indlæg

Du vil muligvis også kunne lide

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar