Velbehag

Yoga -og ja Birthe kan svæve!

I dagens anledning: International Yogadag, ville jeg gerne lige ud med min egen Yogahistorie til Jer.

For 7 år siden dumpede et katalog fra LOF (aftenskole, kurser, fordrag) ind af min dør. Ligesom alle andre reklamer (man ikke ligefrem har brug for), blev det pænt henlagt i et hjørne af stuen og “glemt”. Da jeg en dag ryddede op fandt jeg helt tilfældigt kursuskataloget igen. Jeg satte mig ned med en kop te og bladrede det igennem; madlavning, porcelænsmaling, rejseforedrag, hestevognskørsel, vævning, kunst, ældregymnastik og ja et utal af kurser i “gakkede gangarter” og fremmedsprog. Jeg smilede for mig selv og tænkte, at sådan så kurserne ikke ligefrem ud på Amager (der boede jeg før…), her var udvalget ikke så oldschool, men lidt mere hipster og henvendte sig til den yngre generation, modsat her.

Og mens jeg droppede Alt om aftenskolekurser, fangede mit øje noget ganske interessant; Hatha-Yoga hver tirsdag aften kl.19 i Bethesdakirken med Birthe Frølich. perfekt tænkte jeg, mit friaften fra jobbet også boede jeg helt tilfældigt i præsteboligen, naboen til den omtalte kirke. Jeg ringede dagen efter til lokalafdelingen og tilmeldte mig. Lidt spændende eftersom jeg, var vandt til yoga i fitnessDK, så vidste jo ikke rigtigt hvad jeg kunne forvente. Nu skal det lige siges, at jeg har svært (læs: MEGET svært) ved at sidde stille og holde min mund i længere tid af gangen, så jeg vidste også allerede, at dette kunne gå hen og blive svært for mig…

Da tirsdagen kom, havde jeg glemt Alt om start af kurset, helt tilfældigt stod jeg i mit køkkenvindue og kiggede ud, da jeg så en masse damer (omkring de 50år) på vej ind i kirken. De havde kurve med, drikkedunke og op stak en yogamåtte. Dér slog det mig!!! Yogaen startede jo i dag (gisp!) Jeg skyndte mig at, trække i noget træningstøj, neonfarver, tætsiddende og styrtede afsted nedtil kirken.

Da jeg kom ind, sad der en masse damer på deres måtte i skrædderstillingen, i alt andet end neonfarvet hipster træningstøj og smilede til mig, der var levende lys i vinduerne, en duft af noget olie og stemningen gav lige et sus indeni af, den dybe ro der herskede der.

Ind kom Birthe, ja Du kender hende måske, hvis ikke kommer du til det nu. Hendes smil fik hele salen til at smile tilbage, hendes hud var så pæn og glat (den lignede ikke min forsættende teenhud), hendes alder var svær og bedømme fordi hun Virkelig holdte sig godt. Med aura af ro Så stor, “svævede” hun hen over gulvet igennem kirkesalen i bare tæer iført økobomuldstøj i lilla. Aldrig har jeg oplevet noget som det og blev med ét sikker på, at Birthe kunne lære mig en hel masse, i hvert fald at sidde stille og holde min mund.

fødder(toesox og min lækre yoga rejsemåtte er min fødselsdagsgave købt hos yogaudstyr )

Jeg kom der hver tirsdag og nød hvert minut af yogaen og Birthes stemme der guidede mig afsted til en anden verden og en indre ro.

Den dag i dag har jeg taget yogaen med mig. Yogaen giver mig ro, overskud og hjælper mig til at holde fokus i en travl hverdag. Hvis jeg ikke når min yoga i mit lokale fitnesscenter (Fitness Fokus), så har jeg en god yogaDVD, en stor stue også udøves den hjemme. Hvis Du endnu ikke har prøvet yogaen, så gør det og stol på mig når jeg siger, at Yoga er den ting du ikke vidste du manglede i dit liv.

En særlig Tak til Birthe for, at lære mig den indledende yoga og give mig et indblik i min egen egen krop helt indeni. Namaste Birthe

Forrige indlæg Næste indlæg

Du vil muligvis også kunne lide

1 kommentar

  • Svar Marianne cramer 2. juli 2015 at 21:10

    Hej Stine
    Jeg havde svært ved at komme igang med træning efter en periode med stress og manglende motion. En veninde ringede og sagde at i aften “skal vi til yoga” åh nej tænkte jeg, ikke yoga. Jeg har brug for fart musik og gode øvelser. Men jeg havde brug for at komme ud af døren. Det blev min første aften med yoga, Kundalini Yoga, hvad det end betyder. et hold damer i en lille gymnastiksal der sang velkomsthilsen siddende i skrædderstilling og var meget seriøse. Flere gange måtte jeg holde mig fra at grine højlydt, men blev helt fascineret af øvelserne og den energi jeg måtte yde for at følge med disse damer. Jeg er nu helt bidt af den intensitet og ro jeg oplever til yoga og har ikke misset en eneste time siden jeg startede.
    Jeg kan stærkt anbefale alle at prøve yoga

    Det var min historie, så fuld respekt for din passion.

    Kærligst Marianne

  • Skriv en kommentar