Opskrifter

Kokke i kulsort burka

”Badetøjet lå pakket i tasken, og jeg var klar på en aftendukkert ved Gisseløre. En weekend på landet (besøg ved mine forældre) var tiltrængt efter nogle hårde ugers arbejde i børnehaven. Børn er dejlige, jeg elsker børn, meeeen jeg trænger til fred og ro.”

Det er starten på et ni år gammelt skriv, som jeg aldrig glemmer. Den aften ved havet fik jeg lov at SLUGE mine egne tossede fordomme. Og hvem ved, måske sluger du også nogle af dine, når jeg er færdig med fortælle…

120615.1

Jeg havde lånt deres bil, for så kunne jeg lige nå et dyp, inden aftentoget igen kørte mod storbyen. Jeg parkerede der, hvor jeg plejede, lige ved restauranten, og gik mod badebroen. Der var børn, der badede (selvom klokken var 21.30), undrede mig og tænkte på, hvordan de kunne være alene på stranden.

Et par “strande” længere henne så jeg nogle mennesker, jeg valgte at stoppe og tage min dukkert, hvor jeg var alene. Åhhhh en dukkert efter en varm dag, er så fantastisk, lige mens solen er på vej ned i havet. Mens jeg stod og tørrede håret, fik jeg øje på fire sortklædte personer. Jeg prøvede ikke at glo for meget, men det undrede mig, hvorfor de stod med røven i vejret iført kulsort burka?

Ja, jeg må virkelig have gloet, sådan rigtig gloet (håber ikke, jeg havde åben mund) for pludselig rejste en af personerne sig, og gik hen imod mig. Jeg blev sgu’ lidt forskrækket og tænkte ”Hvad sker der nu?” “Hej” sagde en kvindestemme, som var pæredansk i udtalen (her gloede jeg nok stadig). ”Hej”, fik jeg sagt, og undrede mig meget over, hvorfor hun ikke tog “kostumet” af. Jeg forsøgte at smile, og da mine øjne mødte hendes, kunne jeg se, hun smilede retur (selvom alt andet var tildækket). Faktisk hedder det vist en ’nikab’, når man kan se øjnene.

Målløs og ærlig som jeg var, fik jeg sagt, at hun måtte undskylde, at jeg gloede på den måde, hun grinede og spurgte, om jeg aldrig havde set en kvinde i burka før… Og så grinede jeg og forklarede, at jeg havde mødt et par stykker i linje 5A (den der kører på Amager), men ingen, jeg havde talt med. Efter et stykke tid med lidt snak, lagde roen sig indeni mig, og jeg fik lyst til at spørge, hvad de lavede så sent på stranden. Kvinden fortalte, at de havde taget deres børn med til vandet for at bade, og for at de samle mad. Lige da hun nævnte ordet ’mad’, tænkte jeg ”Hvad fanden mener hun, de går fire kvinder på en stenstrand, her er sgu’ ikke noget mad!?” Hun kiggede, som læste hun mine tanker, og svarede ”Vi samler strandkål.” Jeg udbrød “nnååhhrrrr ,hvor lækkert!!” Men jeg anede ikke, hvad hun talte om.

Hun bukkede sig og knækkede et stykke strandkål af, og rakte det mod mig. Jeg smilede, tog (selvfølgelig) imod det, hvorefter jeg spurgte, hvordan man tilberedte det. Og så begyndte hun ellers med at remse op om alt det de brugte det til og om, hvordan hun slet ikke forstod, hvorfor ingen danskere brugte det. Jeg måtte forklare, at jeg ikke havde hørt om det, men måtte anerkendte, at etikken om maden, der gror gratis og vildt, var super fed!

Hun gav ikke hånd, men vinkede i stedet, da jeg hankede op i min taske og vandrede retur mod bilen. Ungerne plaskede stadig rundt i havets solnedgang, og det var som om, at en fordom var sat fri på denne varme sommeraften.

120615.2

Hurra for strandkål og en kulsort burka!!!!

Kål er sundt – ret så sundt, og som Gittes kloge mormor siger, er vi (i den yngre generation) bare for dårlige til at huske at spise det. Strandkål er en vildtvoksende staude, der står langs kysterne i Danmark. Den har igennem flere hundrede år været brugt som køkkenurt. Den har været brugt som et middel mod skørbug (mangel på c-vitamin og L-askorbinsyre). Den er også fyldt med sunde mineraler og jod. Alt kan spises – stilk, blade og blomsterne. De spæde skud er de bedste, de store bliver en smule bitre.

Vær nænsom, når du plukker, ryd ikke stranden, for så mangler vi den lige pludselig, og så kommer Naturfredningsforeningen i øvrigt også efter dig. Du kan sagtens tage frø fra planten, og plante den selv, så kommer den op, og bliver ligeså længe, du ønsker.

I dag har jeg samlet mad med min ven Aura-Xenia på Gisseløre. Hun var hakke-chef, og styrede kniven med sikker hånd. Tag nu de børn med i madlavningen, de elsker det jo!

120615.3

AuraS Strandsalat

3 håndfulde strandkål (de spæde blade) skylles, stænglen skæres af, og bladet skæres ud i tynde strimler.
1/2 rødløg (hakkes i små tern)
1 æble (du bestemmer selv sorten)
blade fra en hybenrose (smag selv til hvor mange der skal i)

(Pynten er fra min urtehave: bronzefenikel, tallerkensmækker og hvide timianblomster) Men den behøver man ikke for at det skal smage godt…

Dressing
5 spsk. god olivenolie
1/2 citron (pres saften ud)
3 spsk. honning

Ovenstående blandes sammen, og hældes over salaten.

120615.4

Velbekomme

Sommerhilsner fra Stine.

Forrige indlæg Næste indlæg

Du vil muligvis også kunne lide

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar