Godt & Blandet

Du bliver, hvad du spiser

Jeg kender intet bedre end hjemmedyrket mad; kød, æg, krydderurter og friske grøntsager. Der er bare noget ved at vide, hvor det man spiser kommer fra. Og nej, det er ikke noget, jeg bilder mig ind, at fx bøffen fra min egen lille tyrekalv smager bedre end den fra kølemontrerne i supermarkederne. Det er noget, jeg ved.

Det er nøje planlagt, hvad der plantes i haven, hvor mange høns man har i hønsegården og ligeledes, hvor mange kalve, der går og nyder græsset. Her er bestemt ikke tale om mad i overflod, men kun det, der er nødvendigt. Og det er jo heller ingen hemmelighed, at jeg synes, det er vældig rart selv at kunne styre, hvad mine bøffer, æg og grønt er “lavet af” (gødning, sprøjtemidler, vækstfremmer, hormoner mm.)

Jeg vil sgu’ hellere spise min nabo Lars’ kartofler (selvom de først er klar d.5/6) fremfor at købe nye spanske fra Netto. Jeg elsker lokale råvarer, og jeg vil vide, hvordan tingene er lavet og, hvordan de dyr jeg spiser, er fodret og opvokset. Igen er det vigtigt at sige, at jeg godt kan spise et stykke kylling, der kommer fra en to mdr. fjerfri skaldet høne med brækkede ben på vækstfremmer. Jeg vil bare hellere spise den, som har fået lov at gå syv måneder på græs og basket med vingerne i det fri.

 

Jeg har, siden jeg var 13 år, været vandt til at spise kød fra egne kalve, og kartofler fra morfars urtehave – det har været normalt for mig. Dengang var der mange af mine jævnaldrende, der slet ikke kunne forstå, hvordan vi kunne gå og klappe vores små søde kalve for derefter ni måneder senere at grille dem som bøffer og nyde det.

200515.1

Den dag i dag har jeg fortsat ikke forstået, hvorfor SÅ mange mennesker ikke tænker mere over, hvad de spiser. Vores fødevarer er efterhånden fyldt med underlige E-stoffer, pesticider, hormoner, antibiotika mm., og “vi” støtter stadig den industri, som producerer alt det… Nåeeerrrhhh ja, og giver det også til vores børn! “det tager de sgu’ ikke skade af…” Eller gør de?

Jeg er heldig, for jeg bor, som du nok ved, i provinsen. Her er fyldt med marker og folk, der sælger ud af, hvad de laver, herunder kød, æg, honning, grønt osv. Nu sidder du sikkert og tænker, at du kender da ikke noget sted, hvor du kan købe kød eller ny opgravede kartofler, men det findes så mange steder. Prøv og spørg en du kender, din nabo, din frisør, stands ved en bondegård og bank på døren eller brug de sociale medier.

I pinsen hoppede jeg på færgen for at besøge et sted, hvor denne etik om egne råvarer lever i bedste velgående. Samsø – en lille provins ø, kun en times sejlads fra Kalundborg. Her har de fat i den lange “ende”. Her er ikke en vej uden en bod med grøntsager. Her er et heftigt handelsliv i boderne, som er fyldt med lokale råvarer.

200515.3

Og her handler både de lokale og turister. I pinsen var det et mekka af friske asparges og kartofler, og hen over sommeren bliver udvalget større. Samsingerne vil have kvalitet og råvarer, der smager af noget, så derfor går salget i boderne som smurt!
Det er sgu’ go’ provins etik, hvis I spørger mig…

290515

Tænk lidt mere over “Hvad fanden det er, DU spiser!”

Ugens tip

Alle elsker ny opgravede kartofler, men ikke alle kender mormor-Elses gamle fif om, hvordan smagen fremhæves. Det er nu ret simpelt, det hedder ’Løvstikke’. Du kan købe den i dit lokale havecenter og plante den i en potte på din altan, grave den ned i din urtehave eller have den i vindueskarmen. Mmmm kan dufte den for mig, krydret, grøn og ganske særlig. Prøv det 😉

200515

 

290515.1

Forrige indlæg Næste indlæg

Du vil muligvis også kunne lide

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar