Desserter, Opskrifter

Hvor fa’en blev mormors mad af?

Dengang far var dreng (fem i en børnefolk), var grøden et vigtigt måltid. Aftensmad efterfulgt af en god omgang grød var helt normalt. Hjemme ved min morfar og mormor (og ved farmor og farfar) satte de en ære i at servere grød.

Nu er det ikke noget, jeg overromantiserer (I ved ligesom ældre mennesker, der altid husker, hvordan alt var meget bedre og billigere, da de var yngre). Næhh, jeg husker det som var det i går. Det var så lækkert og spændende at spise maden, især fordi alle råvarer var fra deres kolonihave, hvor de dyrkede en masse spændende frugt og grønt. Når morfar slæbte en masse frugt med hjem, stod mormor klar til at udnytte hver eneste bær. Morfars hjemmedyrkede frugt blev kogt godt sammen og blev til en god solid grød – fyldt med bær, og skeen der ”næsten” kunne stå af sig selv.

Men hvor fan’en blev mormors mad af? Nu er det ikke alle, der som jeg, er så heldig (i en alder af 30 år) at have bedsteforældre som (stadig) sørger for at videregive de gode madtraditioner og en masse lækre opskrifter. Og der findes intet som mormors grød (mad). Mormor Else er fra den tid, hvor sukker, smør og fløde ikke var et fy-ord, og hvor der ikke var overflod af speltmødre. Dengang spiste alle jo næsten de samme ting, og havde de samme overbevisninger, når det kom til mad. Dengang gjaldt det om at bruge årstidens grønt/frugt, kun anskaffe det, man skulle bruge, bruge gårsdagens rester, spise det gode fedt og sørge for, at hele familien blev mæt.

080515.1

Nogle helt simple (efter min mening) mad”regler”, som vi let glemmer i dag. Lige bortset fra, at vi alle husker at blive mætte, er det nok svært at sætte X ved de andre ting. Du kan nok også nikke genkendende til, at du køber grønt og frugt fra udlandet, og nok heller ikke altid får brugt det, der lå i grøntsagsskuffen og ”sang” på sidste vers (hov det røg i skraldespanden).

Jeg er bestemt ikke frelst. Jeg ’synder’ ligesom alle andre, og lever bestemt ikke KUN af grønt og protein. Men én ting har jeg lært, og det er at høre efter, hvad Mormor Else siger, når det kommer til maden. Dog kan jeg afsløre, at hun ikke ligefrem er fan af mine brændenældeboller (mandelmel), og synes, mine udgaver af de gammeldags retter smager lidt for anderledes og bestemt ikke, som de plejer. Men jeg kan jo også lære mormor en masse, for der er jo også sket mange ting inden for de seneste år; vitaminer, sunde fede olier, uraffineret sukker, mel som ikke er hvede (1 point til speltmødre) og om, hvad hun kan sætte i stedet for den ulækre kulør i den alt for brune sovs. Dog kan dette tit og ofte ende med, at hun fortæller mig, at hun holder fast i det gamle…

Men når jeg så fortæller hende, at frikadellerne, hvor farsen kom ny slagtet (fra naboens kælegris), og blev stegt i rigtig smør, så klapper hun i sine 80-årige rynkede hænder. Min mormor har altid troet på, at den gode rene fedt er den sundeste – og den eneste grund til, at hende og min morfar på 86 (som stadig selv graver sin urtehave), er blevet så gamle – simpelthen fordi de har spist ”sundt”. Dette er noget jeg husker og videregiver til mine børn (når jeg engang får nogle). Mormor har faktisk god forstand på mad – god mad. Og bare rolig, I kommer til at høre meget mere om Mormor Else i løbet af sommeren…

For nogle dage tilbage fik jeg besøg af Gitte og hendes dejlige datter Aura (på 4 år). De skulle se bondegården, og syrene – og vi skulle have en lille snak om tusindevis af mælkebøtter, der gror på gårdens marker. Inden de kom på besøg, var jeg i haven og lede efter noget, jeg kunne servere for dem – noget sødt og lækkert. Så var det, jeg kom i tanke om mormor og hendes grød. Rabarber. Og nej de går ikke under ukrudtskategorien, selvom de breder sig og fylder mere og mere, men de er simpelthen så lækre. Jeg kogte en grød, og den var stadig lun, da Aura puttede skeen i munden: ”mmm, sagde hun – ”Jeg elsker grød”. Og så fortalte hun ellers om, hvordan de hjemme ved hende fik havregrød hver dag til morgenmad og om, hvor godt det smagte. Det var som om, at vi alle tre glemte tid og sted, mens vi sad der under den blå himmel i solen på gårdspladsen og fik den lune rabarbergrød med fløde. Mmmmmm…

MormorS rabarbergrød

1 kg. rabarber
1 l. vand
1 vaniljestang
2 dl. rørsukker
ca.4½ spsk. kartoffelmel

Rabarberstilkene skæres i stykker på ca. 1 cm (det kan børnene gøre).

De koges i vandet i 20 minutter.

Vaniljen skrabes ud af vaniljestangen, og den tomme stang koges med længst muligt, mens vaniljekornene gnubbes ind i 1 spsk. rørsukker (dette gemmes). Når det hele er kogt godt ud, kommes det gennem en sigte, de udkogte rabarberstykker og vaniljestang sies fra, og væsken koges på ny op i en gryde, mens resten af sukker tilsættes. Når sukkeret er helt opløst, tilsættes vaniljesukkeret, og gryden tages af blusset. Kartoffelmel udrørt i vand hældes i langsomt under omrøring. Rabarbergrøden stivner til en passende konsistens, og skal ikke koges op på ny.

080515.4

Velbekommen 🙂

Forrige indlæg Næste indlæg

Du vil muligvis også kunne lide

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar